Guide til barstole

Barstole i køkkenet - sådan vælger du de rette til dit hjem

Barstole har for længst fundet vej ind i de danske hjem. De er ikke kun praktiske, men giver også køkkenet et uformelt og indbydende præg. Uanset om du har en rummelig køkkenø eller blot en lille bardisk, kan barstole til køkkenet forvandle rummet til et samlingspunkt for både familie og gæster.

I denne guide ser vi på, hvordan du kan bruge barstole i din indretning, hvordan du vælger den rette model, og hvilke materialer og funktioner du skal overveje - fra klassiske barstole i træ til moderne barstole i metal.

Din guide til at finde den rette barstol

Vores barstole er af dansk design, der giver dit hjem eller arbejdsplads et stilrent udtryk i høj kvalitet.

Barstolen er lavet til livet og er både designet til dit liv i dag og dit liv om ti år. Den er lavet af kvalitetsmaterialer, der kan holde til hverdagen og alt hvad den indebærer. Netop fordi barstolen er skabt til at følge dig igennem livet, er det vigtigt, at du finder den helt rette barstol. Derfor har vi lavet denne guide for at hjælpe dig med at træffe det rigtige valg.

Ligesom vi alle findes i forskellige farver og højder, fås vores barstole også i mange forskellige kombinationer, så du er sikker på at finde frem til den barstol, der passer perfekt til dig og dit hjem.

Hvorfor barstole er et must-have i moderne køkkener

Barstole til en køkkenø handler om meget mere end siddepladser. De skaber en afslappet atmosfære, hvor man kan samles til en hurtig kop kaffe, et glas vin, lektielæsning eller hyggesnak, mens maden bliver lavet. Når du vælger barstole til køkkenet, bør du tænke på, hvordan de bliver brugt i din hverdag:

  • Skal de fungere som ekstra spisepladser?
  • Skal de invitere til lange samtaler, hvor komfort er vigtig?
  • Eller er det mere korte ophold, hvor design og funktionalitet spiller størst rolle?

Komfort og funktionalitet - med eller uden ryglæn

Et af de store valg, når du køber barstole, er, om de skal være med eller uden ryglæn.

Barstole med ryglæn giver ekstra støtte og gør det behageligt at sidde i længere tid. Perfekt, hvis barstolene bruges til måltider eller lange samtaler.

Barstole uden ryglæn har et lettere udtryk, fylder mindre visuelt og kan nemt skubbes ind under køkkenøen, når de ikke er i brug.

Vores kollektion af barstole giver dig begge muligheder, så du kan vælge den løsning, der passer dig:

Det gør det nemt at vælge præcis den kombination, der passer til dit køkken og din stil.

Materialer der matcher din stil: træ eller metal?

Materialerne har stor betydning for både udseende, komfort og vedligeholdelse.

Barstole i træ er et klassisk valg, som passer perfekt til nordiske køkkener. Nordic Bar Stool i eg er et godt eksempel på, hvordan barstole i træ kan skabe varme og naturlighed i indretningen. Ønsker du et andet udtryk, kan du vælge varianter med dekorative syninger som Nordic Bar Stool Oak with Stitches eller en mørkere tone som Nordic Bar Stool Dark Oak.

Barstole i metal giver et råt og industrielt præg. De er robuste, nemme at vedligeholde og passer især godt til køkkener med stål, beton eller mørke farver. Kombinér metalstel med træsæde for et varmt og naturligt udtryk, eller vælg læderpolstring, hvis du ønsker ekstra komfort og en mere indbydende siddeoplevelse.

Højden er afgørende for komforten

En vigtig faktor, når du vælger barstole til en køkkenø, er højden. Som tommelfingerregel skal der være ca. 25-30 cm mellem bordpladens underside og sædet på barstolen. Det sikrer, at du kan sidde behageligt uden at føle, at du hverken sidder for højt eller for lavt.

Vores barstole findes i to forskellige højder: 68 cm og 73 cm. Er du på udkig efter en barstol til dit køkkenbord eller køkkenø, ser vi typisk, at det er vores barstole i højden 68 cm, der passer bedst. Højden på et køkkenbord er nemlig ofte omkring 95 cm, og det giver et mellemrum mellem barstol og bord på 27 cm, hvilket er en passende siddehøjde.

Leder du efter en barstol, der passer til en bar eller et barbord, anbefaler vi derimod vores barstol i højden 73 cm. Barborde har nemlig typisk en højde på 105 cm.

Hvilket stel skal du vælge?

Valget af stel har stor betydning for både udseende, stemning og funktionalitet, når du indretter med barstole. Træ og metal er de mest populære materialer, og begge giver forskellige udtryk, som kan tilpasses din personlige stil og dit køkken.

Træstel
Barstole i træ giver varme, naturlighed og et tidløst udtryk. Et lyst træstel fremhæver den skandinaviske stil og de organiske strukturer i materialet, mens et mørkere eller sortlakeret stel kan tilføre et mere elegant og råt look. Træstel passer især godt til køkkener, hvor man ønsker at skabe en hyggelig og indbydende atmosfære. Vores Nordic barstole fås i to forskellige stel: sortlakeret egetræ og lyst egetræ. Begge typer stel er behandlet med mat lak, hvilket gør stellet ekstremt modstandsdygtigt overfor pletter og snavs.

Metalstel
Barstole i metal er et oplagt valg, hvis du ønsker et mere moderne, minimalistisk eller industrielt præg. Metalstel er robuste, lette at vedligeholde og giver et slankt, stilrent udtryk. Kombinér med et træsæde for et naturligt udtryk eller med læderpolstring for ekstra komfort. Frame barstolen er er et eksempel på, hvordan et metalstel kan forenes med godt håndværk og gennemtænkt design. De svejsede samlinger og de rene linjer skaber et harmonisk udtryk. Fodstøtten er integreret som en naturlig del af stellet uden synlige skruer, hvilket giver en glat og enkel finish.

Hvilken polstring skal du vælge?

Valget af polstring har stor betydning for både komfort, udtryk og vedligeholdelse, når du vælger barstole. Vores barstole fås med tre forskellige sæder: delpolstret, fuldpolstret eller helt uden polstring, så du kan vælge det udtryk og den komfort, der passer bedst til dit hjem.

Uden polstring
Barstole uden polstring er det minimalistiske valg. Her er fokus på materialet, træets naturlige struktur, og udtrykket bliver enkelt og tidløst. Disse barstole er lette at rengøre og kræver minimal vedligeholdelse, hvilket gør dem ideelle til hverdagsbrug og køkkener, hvor funktionalitet er i højsædet.

Delpolstret
Et delpolstret sæde kombinerer det bedste fra to verdener. Du får komforten fra en polstret siddeflade, samtidig med at træets naturlige skønhed stadig er synlig på kanten og undersiden. Denne model har vores karakteristiske krydssyninger langs kanten, som giver stolen et markant og genkendeligt udtryk.

Fuldpolstret
Fuldpolstrede barstole giver maksimal komfort. Her er sædet betrukket med læder
helt ud til kanten, hvilket gør stolen særligt indbydende til længere ophold.
Vælger du læderpolstring, får du en slidstærk og komfortabel løsning.



Vælg det rette læder

Du kan vælge mellem to forskellige lædertyper, Terra og Luna, fra danske SPOOR. Læderet er ansvarligt produceret og 100% sporbart. Læs mere om SPOOR læder her.

Luna-læderet er garvet helt uden det kemiske stof krom, og patinerer smukt og naturligt med årene. Patineringen giver dig en stol med et karakteristisk og unikt udtryk. Luna-læderet har en blød overflade og patinerer smukt med tiden.

Terra-læderet har et klassisk og tidløst udseende, som bevarer samme udtryk over tid. Denne lædertype har en enormt slidstærk overflade, som er blød og har en naturlig narv, der tydeliggør og understreger det naturlige og unikke i læderet. Denne lædertype er modstandsdygtig og nem at vedligeholde.

Hvordan vedligeholder du læder?

Læderet på barstolens sæde er et færdigt produkt, og det er derfor ikke nødvendigt med plejemidler, inden barstolen tages i brug. Vores bedste råd til vedligeholdelse af læderet på barstolen er ofte støvsugning med en blød børste for at rengøre læderet for snavs. Undgå helt anvendelse af skarpe genstande, brug af rengøringsmidler og direkte sollys på læderet.