SPOOR læder
SPOOR Collection er kvalitetslæder fra Scan-Hide, som er Danmarks sidste garveri. Læderet er 100% sporbart helt fra koen til det færdige produkt. Det betyder, at læderet, der er anvendt i det produkt, som du køber, kan spores gennem hele processen fra landbruget til fabrikken til din spisebordsstol.
SPOOR sikrer fuldstændig gennemsigtighed ved kun at købe råhuder direkte fra slagterier, der køber kvæget direkte fra de landmænd, der opdrætter dyrene. Derfor kan du være sikker på, hvor læderet kommer fra.
Derudover garanterer SPOOR, at læderet kommer fra nordeuropæiske råhuder, da de udelukkende køber fra Danmark, Sverige, Finland, Tyskland og Holland. Derfor er du også garanteret, at kvæget har levet under nogle af de højeste dyrevelfærdsstandarder i verden.