Job hos SACKit
Head of Marketing & E-commerce
Vil du være en del af et dynamisk og succesfuldt team, og være med på en international vækstrejse i et dansk designfirma? Så har du muligheden nu!
Vi søger en stærk strategisk og kommerciel Head of Marketing & E-commerce, som skal være med til at løfte SACKits online-forretning og maksimere virksomhedens kommercielle muligheder på nationalt- såvel som internationalt plan. En unik mulighed for at stå i spidsen af en E-commerce forretning med et solidt fundament og store muligheder og målsætninger for yderligere vækst.
Med direkte reference til CEO og som en del af virksomhedens lederteam, får du ansvaret for SACKit’s marketingaktiviteter, D2C salg samt ledelse af et stærkt Marketing & E-commerce team.
Uopfordrede ansøgninger
Hos os er tempoet højt, ambitionerne store og humøret altid i top, og vi vil altid gerne høre fra ansøgere, der er mindst lige så dedikerede, arbejdsomme og målrettede.
Vi forventer at vores kommende kollegaer:
- Er pligtopfyldende, arbejdsom og flittig
- Trives med hektiske dage og samtidig overholder deadlines
- Er nysgerrig og åben over for ny læring
- Har en naturlig udadvendt attitude og et smil på læben
- Er proaktiv og brænder for at opnå positive resultater
- Behersker både skriftlig og mundtlig engelsk
Hvis du kan se dig selv som en del af vores team, så send din ansøgning til info@sackit.dk!
Om SACKit
I hjertet af Aalborg vokser vores virksomhed med hastige skridt og globale ambitioner. Vi er dedikerede til at designe, udvikle og sælge vores sortiment af livsstilsprodukter gennem vores webshops og partnere i både Danmark og resten af Europa.
Hos os handler det om kvalitet, funktionalitet og det unikke danske design, der skiller sig ud. Alt sammen for at gøre æstetisk design tilgængeligt for alle. Vores ikoniske lounge-sækkestol har gjort os særligt anerkendte, og i dag inkluderer vores sortiment alt fra høretelefoner, højtalere og trådløse opladere til elegante barstole, lamper og udendørs møbler.
Vi hviler aldrig på laurbærrene - vi er konstant i udvikling, og udvider hele tiden vores sortiment med nye, lækre danske designs. Kvalitet og funktionalitet er kernen i vores brand og danner fundamentet for vores forretning.