Nyhed Udendørs Sætpris: -7%

sackit Chair & Pouf Outdoor

Loungesæt til udeliv året rundt med høj komfort og dansk design

Varenummer: 9900108

Tekstil: Renesse Olive
3.499 kr 3.798 kr

Forventet leveringstid: 15. juni - 21. juni Forventet leveringstid: 3-5 hverdage Forventet leveringstid: 1-4 hverdage

Forventet leveringstid: 15. juni - 21. juniForventet leveringstid: 3-5 hverdageForventet leveringstid: 1-4 hverdage

Forventet leveringstid: 15. juni - 21. juniForventet leveringstid: 3-5 hverdageForventet leveringstid: 1-4 hverdage

sackit Chair & Pouf Outdoor er en videreudvikling af en af vores bestsellere med over 150.000 solgte sækkestole. Formen er genkendelig og rund, men konstruktionen er opgraderet, så du får bedre komfort, højere holdbarhed og et loungesæt, der er skabt til udeliv.

Sættet bygger på alt det, der gjorde sækkestolen populær, men i en mere stabil og defineret konstruktion. Det er ikke klassiske modeller med løs inderpose fyldt med kugler. Både stol og pouf er opbygget med shredded koldskum i en vandafvisende polyester inderpose, som giver en blød og støttende komfort og hjælper med at holde formen – også ved daglig brug.

Betrækket er lavet i olefin, et materiale særligt velegnet til udendørs brug. Det er vandafvisende, hurtigtørrende og har en høj lysægthed på 7–8, så farverne holder sig pæne sæson efter sæson. De klassiske linjer er bevaret, men udtrykket er strammet op. Designet i Danmark med fokus på komfort og lang levetid.

sackit Chair & Pouf Outdoor er til dig, der bruger uderummet som en forlængelse af hjemmet. Et fleksibelt loungesæt, der er nemt at flytte fra sol til skygge og giver plads til pauser, samtaler og hverdagsliv under åben himmel.

Kan også købes separat som loungestol eller pouf.

  • Bygget på vores klassiker med mere end 150.000 solgte
  • Formstabil konstruktion med blød og støttende komfort
  • Betræk i olefin med høj lysægthed 7–8
  • Udviklet til udendørs brug året rundt
  • Designet i Danmark
  • 5 års garanti*

Mål

sackit Chair Outdoor

  • 95 x 80 x 70 cm (Længde x Bredde x Højde)
  • Siddehøjde: 40 cm
  • Sædedybde: 55 cm
  • Ryglænets højde: 30 cm

sackit Pouf Outdoor

  • 50 x 35 cm (Diameter x Højde)

Bemærk: Mål kan variere grundet produktets konstruktion.

Materialer

  • Betræk: Olefin
  • Fyld: Shredded koldskum i vandafvisende polyester inderpose
  • Bund: Skridsikker polyester
  • Strop på bagside: PU-læder

Vedligeholdelse

Vi anbefaler rengøring med vores Textile Cleaner for det bedste resultat.

Her finder du de mest stillede spørgsmål om dette produkt. Klik på et spørgsmål for at se svaret.

Hvad er siddehøjden på sackit Chair & Pouf Outdoor?

Siddehøjden er 40 cm.

Hvordan samler man sackit Chair & Pouf Outdoor?

sackit Chair & Pouf Outdoor leveres vakuumpakket. Pak produktet ud, læg skumposen i betrækket og lad den folde sig ud i ro og mag.

Hvor lang tid tager det, før sackit Chair & Pouf Outdoor er klar til brug?

Produktet begynder at udvide sig med det samme, men det kan tage op til 72 timer, før fyldet har fundet sin endelige form. Lad det stå i ro og giv det tid.

Kan sackit Chair & Pouf Outdoor bruges indendørs?

Ja, produktet kan også bruges indendørs. Der findes også en indendørs version, sackit Chair Indoor, som er udviklet specifikt til indendørs brug.

Hvad er forskellen på jeres sækkestole?

Se vores oversigt over sækkestole for at finde den model, der passer bedst til dit behov.

Hvordan rengør jeg min sækkestol?

Vi anbefaler brug af vores Textile Cleaner for det bedste resultat.

Passer jeres bakker til pufferne?

Ja, vores bakker passer til vores puffer.

Er fyldet giftfrit?

Ja, alt vores fyld er 100 % giftfrit.

Farver

Udforsk de tilgængelige farver og materialer herunder. Hvert billede viser et unikt stof- eller lædervalg. Klik på et billede for at læse mere om struktur, sammensætning og specifikationer.


Materialer

Koldskum i vandafvisende polyesterposer

Koldskum i vandafvisende polyesterposer er et fleksibelt og slidstærkt fyld, der egner sig særligt godt til udendørs møbler. Koldskummet består af genanvendte skumrester, som får nyt liv i stedet for at gå til spilde – uden at gå på kompromis med komfort eller funktion.

Skummet er pakket i vandafvisende polyesterposer, som reducerer fugtoptagelsen i fyldet og optager vand langsommere end traditionelle fyldtyper. Det betyder, at møblerne holder formen godt og tørrer hurtigere efter regn og fugtige vejrforhold.

Den løse struktur gør fyldet fleksibelt og tilpasningsdygtigt. Det former sig efter kroppen og giver en behagelig støtte, samtidig med at det er robust nok til gentagen brug. Materialet kan nemt puffes op igen og bevarer sin komfort og funktion over tid.

Kombinationen af koldskum og vandafvisende polyesterposer giver et holdbart, komfortabelt og ansvarligt materialevalg til udendørs møbler – skapt til at blive brugt, flyttet og levet med udendørs sæson efter sæson. Derfor har vi valgt materialet til vores udendørs møbler og giver 5 års garanti*.

Olefin

De fleste af vores udendørsstoffer, herunder Kirra, Cobana og Renesse, er fremstillet i olefin, et materiale der er særligt velegnet til livet udendørs. Olefin findes i forskellige kvaliteter, og vi har valgt en af de bedste på markedet fra Sunproof, hvilket sikrer, at materialet både holder farven og sin styrke over tid, selv ved intensiv brug og eksponering for sol og vejr.

Materialet er udviklet til at modstå de udfordringer, som udendørs brug stiller, og er kendetegnet ved:

  • Lysægthed på 7–8 på en skala til 8, hvilket betyder, at materialet i praksis ikke falmer i solen
  • Høj UV-bestandighed, som sikrer, at materialet ikke nedbrydes over tid ved eksponering for sollys
  • Modstandsdygtighed over for mug, skimmel, pletter og slid
  • Vandafvisende og hurtigtørrende egenskaber, der gør det velegnet til skiftende vejrforhold
  • Anvendelse i maritime miljøer, som er blandt de mest krævende, hvilket understreger materialets holdbarhed

Olefin er samtidig let at vedligeholde og nemt at rengøre. Materialet absorberer ikke fugt, hvilket forhindrer dannelse af mug og skimmel og gør det ideelt til daglig brug udendørs uden besvær.

Derfor har vi valgt olefin til vores udendørs møbler. Et gennemtænkt materialevalg, der forener funktion, holdbarhed og et roligt, tidløst design. Og fordi vi står på mål for kvaliteten, leveres vores udendørs produkter med 5 års garanti*.

Læs mere om Olefin her.

Til livet udenfor - hele året

sackit Chair Outdoor & Pouf er skabt til at stå ude året rundt. Ikke som en ambition, men som en præmis.

Materialerne er valgt, fordi de fungerer udendørs. De falmer ikke i solen, holder farven over tid og er naturligt modstandsdygtige over for smuds, fugt og skiftende vejr. De suger ikke vand og tørrer hurtigt, så stolen er klar igen, når du er det.

Det betyder, at du ikke behøver tænke over vejret. Den kan stå ude i solen, i regnen og i de skift, der følger med.

Et møbel, der bliver, hvor det står. Og som holder til at blive brugt. Dag efter dag. Sæson efter sæson.

sackit Chair & Pouf Outdoor - Loungesæt til udeliv året rundt med høj komfort og dansk design
sackit Chair & Pouf Outdoor - Loungesæt til udeliv året rundt med høj komfort og dansk design

Stabil og blød siddekomfort

Komforten i sackit Chair Outdoor er bygget op omkring et fyld af komprimeret, upcycled skum, som giver en siddeoplevelse, der er både stabil og blød på samme tid. Stolen former sig behageligt efter kroppen og bevarer komforten – også når du bliver siddende længe. Den runde form inviterer til afslapning, mens skumfyldet sikrer, at stolen holder både støtte og udtryk over tid. En loungestol, der er skabt til rolige pauser og uformelle øjeblikke, hvor komforten får lov at tage plads.

Fleksibel i brug og udtryk

sackit  Chair Outdoor er let at flytte rundt på og nem at indpasse i forskellige omgivelser. Stolen finder naturligt sin plads dér, hvor livet udfolder sig. Uanset om det er i formiddagssolen eller på en mild sensommeraften, gør den fleksible form det nemt at tilpasse omgivelserne, når behovet ændrer sig. Et møbel, der følger bevægelsen i hverdagen og giver frihed til at bruge udelivet, som det passer ind. Det legende odd-shape og de forskellige materialer og striber giver stolen et personligt udtryk, der kan tilpasses din stil. Et fleksibelt møbel, der understøtter et liv i bevægelse – uden at gå på kompromis med design eller komfort.

sackit Chair & Pouf Outdoor - Loungesæt til udeliv året rundt med høj komfort og dansk design
sackit Chair & Pouf Outdoor - Loungesæt til udeliv året rundt med høj komfort og dansk design

Fra komprimeret til komfort

sackit Chair & Pouf Outdoor leveres komprimeret og vakuumpakket. Det reducerer transportvolumen og gør fragten mere effektiv. Når du åbner emballagen, begynder fyldet at folde sig ud.

Løsn og fordel skummet jævnt i betrækket, så det opnår sin fulde volumen. Sørg for, at hynderne placeres korrekt, så stolen får den rette form og støtte. Når fyldet er fordelt, er stolen klar til brug.

Skabt til at holde - sæson efter sæson

sackit Chair Outdoor bygger på erfaringen fra vores loungestole med mere end 150.000 solgte eksemplarer. Komforten er forbedret, og formen er gjort mere stabil. Designet til udendørs brug.

Den er fremstillet med tekstiler udviklet til livet udendørs. De bevarer farven, er modstandsdygtige over for fugt og snavs og tørrer hurtigt efter regn.

Inspireret af sækkestolen – men uden dens svagheder. Fyldet er integreret i konstruktionen og består af opskåret koldskum, som giver blød komfort og stabil støtte, samtidig med at stolen holder sin form.

Materialer og konstruktion er skabt til at holde. Sæson efter sæson.

sackit Chair & Pouf Outdoor - Loungesæt til udeliv året rundt med høj komfort og dansk design

Passer perfekt sammen med