Guide til sackit Light-appen
Kom i gang med sackit Light-appen
Med appen kan du tænde, dæmpe og ændre lystemperaturen på dine lamper. Du kan styre hver lampe for sig eller samle op til 99 lamper i grupper.
Hent appen og log ind
- Hent SACKit Light i App Store eller Google Play. Du kan også scanne QR-koden i den trykte vejledning, der fulgte med lampen.Hent i App Store (iPhone)Hent i Google Play (Android)
- Opret en konto, log ind hvis du allerede har en, eller fortsæt som gæst.
- Sørg for, at Bluetooth er slået til på din telefon.
Forbind din lampe
Prøv først den automatiske metode. Dukker lampen ikke op, så brug parringstilstand.
Automatisk
Til nye lamper, der ikke har været forbundet før.
- Tænd lampen på tænd/sluk-knappen.
- Tryk på + øverst til højre på skærmen My Home, og vælg Add Device.
- Lampen dukker op på listen. Tryk på den røde Add-knap.



Parringstilstand
Når lampen ikke dukker op, eller har været forbundet til en anden telefon.
- Sluk lampen på tænd/sluk-knappen.
- Hold tænd/sluk-knappen inde i 15 sekunder.
- Tryk på + øverst til højre, og vælg Add Device. Appen søger nu efter lamper.
- Lampen dukker op på listen. Tryk på den røde Add-knap.



Mindst én lampe skal være 10–25 meter fra din telefon. Hver af de øvrige lamper skal være 10–25 meter fra en anden lampe. Vægge og møbler gør rækkevidden kortere.
Betjen lampen
Tryk på en lampe eller gruppe på forsiden for at åbne styringen.

Tænd og sluk
Brug kontakten øverst.

Lystemperatur
Flyt markøren mellem varmt og koldt lys.

Lysstyrke
Tryk eller træk på bjælken.
Lav en gruppe
Styr flere lamper på én gang. Du skal have tilføjet mindst 2 lamper, før du kan lave en gruppe.
- Tryk på en af lamperne på forsiden.
- Tryk på de tre prikker for at åbne indstillinger.
- Tryk på Create Group.
- Vælg de lamper, der skal med i gruppen.
- Tryk på Save.
- Giv gruppen et navn, fx "Stue", og tryk Finish.
- Gruppen ligger nu på forsiden og kan styres derfra.







Omdøb eller fjern en lampe
Omdøb
- Tryk på lampen på forsiden.
- Tryk på de tre prikker.
- Tryk på blyanten.
- Skriv det nye navn, og bekræft.




Fjern
- Tryk på lampen på forsiden.
- Tryk på de tre prikker.
- Tryk på Remove Device nederst.
- Vælg om lampen kun skal fjernes, eller om den og dens data skal slettes helt.




Virker det ikke?
Lampen dukker ikke op i appen
- Tjek at Bluetooth er slået til, og at appen har adgang til Bluetooth.
- Gå tættere på lampen.
- Sæt lampen i parringstilstand: sluk den, og hold tænd/sluk-knappen inde i 15 sekunder.
Lampen mister forbindelsen
Lamperne skal være inden for 10–25 meter af din telefon eller af en anden lampe. Flyt lampen tættere på, eller placér en lampe mellem rummene.
Lampen er forbundet til en anden telefon
Fjern lampen i appen på den gamle telefon, eller sæt lampen i parringstilstand og tilføj den på ny.
Jeg kan ikke lave en gruppe
Du skal have tilføjet mindst 2 lamper til appen, før du kan lave en gruppe.
