Mød designeren

C.F. Møller Architects

C.F. Møller Design er designteamet hos C.F. Møller Architects – et af Skandinaviens ældste og største arkitektfirmaer, grundlagt i Aarhus i 1924. Teamet arbejder på tværs af arkitektur, interiør og industrielt design og omsætter arkitektonisk tænkning til funktionelle og brugerdrevne produkter.

Med rødder i den skandinaviske designtradition arbejder de for et enkelt og tydeligt udtryk, hvor funktion, æstetik og formidling går hånd i hånd. Målet er designløsninger, der er brugbare, bæredygtige og originale – og som holder i mange år.

Samarbejdet med sackit

For sackit har C.F. Møller Design skabt Pebble, en pendel i aluminium, der som en enkel, slank linje svæver over bordet, afsluttet af blødt afrundede endestykker i eg. Resultatet er en varm og venlig fortolkning af det klassiske linjearmatur, med et jævnt og behageligt lys over både spise- og mødeborde.

Samarbejdet bygger på en fælles ambition om at skabe ærlige produkter med blik for materialernes særlige kvaliteter og de små detaljer, der giver designet karakter.

Vores designere

Hos sackit samarbejder vi med nøje udvalgte designere, som deler vores syn på ærligt design, gennemtænkte funktioner og produkter, der er skabt til at holde. Vi tror på tætte samarbejder frem for mange samarbejder, og derfor er hver designer med til at sætte et tydeligt aftryk på vores kollektioner.

Her kan du møde designerne bag vores møbler, belysning og livsstilsprodukter og få et indblik i tankerne, idéerne og processen bag designet. Fra den første skitse til det færdige produkt er hvert eneste design skabt med fokus på funktion, holdbarhed og detaljer, der gør en forskel – hver dag og i mange år frem.

Se alle designere her
Kirra Lounge Sofa - 2 seater incl. Kirra Side Table | Kirra Lounge Sofa - 2 seater incl. Kirra Side Table - Kirra Sand Uden Accessory Fit | SACKit