Nordic Loungestol Sort bøg | Ultra - Black

Nuværende farve:
Vælg farve
Lagerstatus:   På lager
Leveringstid: 2-3 uger
Produktet findes i disse farver:
Tilbage
Slidstærk læderstol med krydssting  

Loungestol i ultra læder i farven BrandyLoungestol i Ultra læder med smukke syninger langs læderkanten

Giv dit hjem en smuk læderstol i klassisk dansk design med skønne detaljer 

Bare sæt dig ned. Mærk komforten. Lad dine hænder glide over det glatte læder og det massive træ. Læn dig tilbage. Nyd et stille øjeblik i en hektisk hverdag. SACKit Nordic Loungestolen er indbegrebet af komfort, kvalitetsmaterialer, smukke detaljer og ikke mindst lækkert dansk design.

De bedste kvalitetsmaterialer og omhyggeligt håndværk

Når du får SACKit Nordic loungestolen i hænderne, mærker du tydeligt det grundige håndværk. Selvom træet er forarbejdet på maskiner, har hvert enkelt møbel været i hænderne på en møbelsnedker, hvor det er blevet efterbearbejdet i hånden. Bøgetræet er behandlet med en sort lak, som giver en cool finish til stolen. Behandlingen gør stellet meget modstandsdygtigt over for pletter og snavs.

Stolen bliver polstret i Danmark i hænderne på landets dygtigste håndværkere for at sikre et sublimt resultat. På denne halvpolstrede model har vi virkelig kælet for enhver detalje. På bagsiden af stolen kommer en meget smuk skal med træstruktur til syne. Langs kanterne udgør de karakteristiske SACKit krydssting en smuk detalje, som giver stolen det sidste finish. Se også loungestolen med fuldpolstret sæde.

lounge chair ultra beech backNår du vælger Ultra læder, får du en stol med et klassisk læderudtryk, som holder i årevis. Ultra læder er enormt modstandsdygtigt og den slidstærke overflade vil forblive smuk gennem hele sin levetid. Denne lædertype er super nem at vedligeholde, da den er både vand- og smudsafvisende – du kan let aftørre stolen og fjerne eventuelle pletter. Vælg mellem de to farver ”Brandy” eller ”Black”.

Dansk design

Du behøver ikke at lede længere. SACKit Nordic lounge chair er stolen for dig, som vil nyde ultimativ hverdagsluksus. Oplevelsen starter allerede, når du første gang lader dine øjne gå på opdagelse i stolens mange detaljer. Du vil med det samme mærke, hvordan der er kredset for både design og håndværk.

SACKit Nordic serien indgår som en naturlig del af SACKit sortimentet med sit rolige formsprog og de nøje udvalgte kvalitetsmaterialer. Den anerkendte Aalborgensiske designduo Steffensen & Würtz står bag designet, som er inspireret af vores eksisterende lounge- og lydprodukter.

Steffensen & Würtz om designet:
”Vores udgangspunkt har været at skabe en møbelserie til SACKit, som har en klar reference til de eksisterende produkter. Serien har et enkelt og elegant udtryk med både kant og dynamik. Møblerne er rolige og behagelige for øjet. Detaljegraden i designet har været meget vigtig for os. Jo tættere på møblet du er, jo flere detaljer får du øje på. Så der er god mulighed for at gå på opdagelse.”
Lad SACKit Nordic loungestolen tilføre et let, nordisk udtryk til din indretning.

Dansk design Designet i Danmark

SACKit Nordic Lounge chair skriver sig direkte ind i den danske designtradition. Med et elegante formsprog, rene linjer og gennemførte detaljer har den en stil, der passer perfekt ind i den moderne indretning.

kombinerbar Kombinérbar

Med SACKit Nordic Lounge chair får du næsten uendelige kombinationsmuligheder. Stellet fås i massivt egetræ eller sortbejdset bøg, og betrækket kan vælges i utallige farver stof eller læder. Kombinér materialerne, så de matcher din stil!

komfortabel Komfortabel

SACKit Nordic Lounge chair er skabt med øje for godt design. Med stort fokus på et lækkert og elegant udseende og optimal siddekomfort er loungestolen ikke kun skøn at se på, men også skøn at sidde i. Sæt dig godt til rette og mærk glæden ved et kvalitetsmøbel, der kan opleves med alle sanser.

tidsløs Tidsløs

SACKit Nordic Lounge chair er den perfekte stol til dig, der ønsker et designmøbel, som holder i årevis uden at gå af mode. Med slidstærkt stof fra Kvadrat, kvalitetslæder fra danske Sørensen Læder og massivt træ får du en tidsløs kombination af eksklusivt dansk design og højeste kvalitet.
lounge chair beech ultra detail

EAN: 5711972004143

Produkt specifikationer

  • Produktmål: Højde: 86,5cm x brede: 62cm x dybde: 77cm x siddehøjde: 39cm
  • Stel: Fremstillet i massivt bøgetræ behandlet med sort lak
  • Skal (med synlig ryg og krydssyninger): Sortlakeret bøgefinér
  • Polstring: Ultra ægte læder fra danske Sørensen Læder
  • Vægt: ca. 10 kg
  • Bemærk: Da loungestolen er fremstillet i et naturmateriale, vil hver enkelt stel være unikt. De vil naturligt variere i farve og træstruktur. Der kan forekomme knaster som en naturlig del af træet

Pleje og rengøring:

Stel: Stolens stel rengøres let med en fugtig klud, eventuelt tilsat lidt opvaskemiddel. Vær opmærksom på ikke at udsætte træet for store mængder vand eller kemikalieholdige rengøringsmidler, da det kan tage skade af dette.

Læder: Læder er et naturmateriale, som kræver, at man tager sig godt af det. Hvis du tager hånd om læderet på den rigtige måde, bliver det endnu smukkere over tid. Her er et par tips: Støvsug din Ultra stol med en blød børste til den daglige rengøring. Til en mere grundig rengøring (1-2 gange årligt), kan du anvende skummet fra sæbespåner oprørt i varmt vand. Påfør sæbeskummet med en tør, blød klud. På denne måde minimerer du brugen af vand på læderet. Undgå kemiske produkter såsom sadelsæbe, andre læderrengøringsmidler eller husholdningsartikler, da dette vil beskadige læderet. Beskyt mod direkte sollys, kraftig varme og skarpe genstande.