RETROit Cobana Junior - White

Nuværende farve:
Vælg farve
Lagerstatus:   På lager
2-7 hverdage
Produktet findes i disse farver:
Tilbage
Lækker børnesækkestol i eksklusivt dansk design, som kan bruges både inde og ude. Vælg mellem 6 skønne farver, som matcher både pige- og drengeværelset.  

RETROit Cobana Junior - Den kendte RETROit sækkestole til børn

Børnesækkestol i dansk design og slidstærke materialer 

Børnesækkestol

”Moar, jeg vil også have en RETROit sækkestol på mit værelse!” Nu kan du opfylde ethvert barns ønske om sin helt egen, fede RETROit sækkestol på børneværelset. Find den fælles ro over højtlæsningen af en bog eller lad de små tumle og lege i de sjove møbler.

RETROit Cobana Junior har samme fede design som de populære RETROit stole – de er blot i den fineste lille børnestørrelse. Junior-sækkestolene har præcis samme velkendte funktionalitet og komfort, som sikrer dit barn de ultimative rammer for leg, hygge eller afslapning.

Lad legen fortsætte ude i haven

De skønne børnemøbler kan bruges både indendørs og udendørs. Det vil sige, at I frit kan flytte rammerne for den gode leg. Stolene er super lette og kan derfor nemt flyttes rundt i huset eller tages med ud på terrassen om sommeren – de er faktisk så lette, at de små selv kan tage dem med sig. Smart!

Dansk design og kvalitetsmaterialer

RETROit Junior stolene passer perfekt ind på både pige- og drengeværelset. Stolen kan nemt styles, så den passer til børn i alle aldre.

Junior sækkestol

Indeni sækkestolen finder du to separate poser med EPS kugler, som er lukket med lynlås, så de let kan fyldes op igen, hvis kuglerne skulle blive flade med tiden. Det betyder samtidigt også, at sækkestolen er lukket med hele to lynlåse, hvilket sikrer, at der ikke pludselig er sækkestolskugler i hele børneværelset.

Fyldet i vores sækkestole er selvfølgelig 100% giftfrit, så du uden bekymringer kan lade de kære små slænge sig hele dagen. I langt størstedelen af sækkestolene på markedet er fyldet behandlet med det brandhæmmende HBCD, som er mistænkt for at være kræftfremkaldende. For både at skåne miljøet, og for at sikre vores kunders sundhed, har vi fuldstændig fravalgt at bruge kugler med HBCD. Du får altså 100% rent fyld og ren samvittighed med en SACKit stol – så bare nyd livet og slap af.

Husk puffen!

Du kan også få en lille puf i børnestørrelse, som passer perfekt som fodskammel til stolen. Når du bruger puffen som fodskammel, er den med til at give ekstra siddekomfort. Puffen er også god som ekstra siddeplads eller som bord på værelset. Du kan finde pufferne lige her

luksus sækkestol til børn

dansk design ikon   FUNKTIONELT DANSK DESIGN

Glem alt om uformelige sækkestole, der ligger og roder i hjørnet af børneværelset! RETROit sækkestolen er gennemtænkt dansk design, som ikke kun ser lækker ud – den har også fantastisk siddekomfort.

formstabil ikon   FORMSTABILT DESIGN 

RETORit junior sækkestolen er indvendigt opbygget af to individuelle innerbags, som er adskilt med en "væg" af velcro. Når man sætter sig i stolen, vil de to indvendige dele presses mod hinanden, så dit barn får optimal støtte og komfort i ryggen. Smart!

Cobana junior sækkestol

slidstærk ikon   SLIDSTÆRKE MATERIALER

RETROit Cobana Junior er skabt til at blive brugt (rigtig meget!). Sækkestolen bliver hurtigt børnenes yndlingsplads, og derfor er den fremstillet i de bedste kvalitetsmaterialer, som holder i årevis; slidstærkt stof, YKK lynlås og giftfrie EPS kugler. Lad familiens yngste nyde den gode leg i en skøn stol. 

håndsyede sting ikon   HÅNDSYEDE STING

De smukke håndsyede sting langs stolens kanter giver designet et råt og eksklusivt look. Den håndsyede detalje er med til at gøre hvert enkelt produkt helt unikt. 

indoor outdoor ikon   INDOOR & OUTDOOR Cobana junior udenfor

Brug den både inde og ude! Du kan gøre RETROit Cobana junior til børnenes favoritplads i solen, når vejret er godt. Når gråvejret igen melder sin ankomst, kan du flytte den ind foran brændeovnen og skabe det perfekte hyggehjørne - just MOVEit!

vandafvisende ikon   VANDAFVISENDE 

Smid den ud(enfor)! Cobana-stoffet er vandafvisende, fordi det har en coating på indersiden, som sikrer, at vandet ikke kan trænge igennem. Stoffet er fremstillet i det 100% syntetiske Olefin-materiale, som ikke kan blive jordslået ved fugt. Derfor kan du trygt lade dit Cobana-produkt stå ude – også selvom det regner. Vi anbefaler dog, at du stiller det under halvtag ved kraftig regn, da vand kan trænge ind i ved syningerne – og vi ved alle, at en våd stol ikke er ligeså lækker at sidde i.

lysægte ikon   LYSÆGTE

Det er så skønt når solen skinner – det synes vi heldigvis også! Derfor er dette produkt lavet af et syntetisk materiale, som ikke falmer i solen. Du skal dog stadig huske din egen solcreme!

EAN: 5711972003269

PRODUKTSPECIFIKATIONER:

  • Stof: 100% Olefin fiber
  • Fyld: 100% EPS kugler. Vores EPS kugler er 100% kemikaliefri, så dit barn kan nyde sin nye sækkestol, uden at du skal bekymre dig om skadelige giftstoffer
  • Mål:
    • Højde: 65 cm
    • Højde sæde: 35 cm
    • Dybde sæde: 40 cm
    • Dybde: 82 cm
    • Bredde: 65 cm
  • Testresultat / slidstyrke: 20.000 Martindale.
  • Lysægthed: skala 7-8
  • Vandafvisende: skala 90
  • Bemærk: Vi gør opmærksom på, at sækkestolen er fyldt meget hårdt med kugler, når du modtager den. Derfor kan stolen føles en smule hård de første par gange, du bruger den. Kuglerne falder til efter få ugers brug, og stolen vil føles meget behagelig at sidde i. Den hårde fyldning sikrer dig, at din sækkestol holder formen i længere tid.
  • Håndtaget på bagsiden af stolen er udelukkende en dekorativ detalje, som ikke er beregnet til brug, når du skal flytte stolen. Vi anbefaler, at du tager fat i hele stolen, når du skal flytte den. Voldsomme ryk i håndtaget bagpå stolen kan forårsage skader i stoffet.

VEDLIGEHOLDELSE:
Din RETROit Cobana Junior sækkestol rengøres let med 40 grader varmt vand, enten med en fugtig klud eller ved at skylle stolen. Stolen skal tørre ved lav temperatur. Selvom betrækket på stolen er aftageligt, kan du ikke vaske det i maskine, da de håndsyede sting langs stolens kanter kan tage skade og Olefin materialet tåler ikke maskinvask. Betrækket kan stryges ved lav temperatur. Til den daglige rengøring anbefaler vi, at du støvsuger stolen.

Håndtaget på bagsiden af stolen er udelukkende en dekorativ detalje, som ikke er beregnet til brug, når du skal flytte stolen. Vi anbefaler, at du tager fat i hele stolen, når du skal flytte den. Voldsomme ryk i håndtaget bagpå stolen kan forårsage skader i stoffet.

Hvis stolen ikke behandles i overensstemmelse med denne vedligeholdelsesguide, kan vi desværre ikke dække eventuelle skader via din garanti på produktet – så husk at vær’ god ved din junior.