RETROit

Sækkestole

RETROit

Puffer

MOVEit

Højttalere

TOUCHit

Høretelefoner

RETROit

Juniormøbler

CHILLit

Hængekøjer

DOGit

Kæledyrsmøbler

TRAYit

Bakker

RETROit

Loungestole

CHILLit

Barstole

DOGit

Borde

TRAYit

Bakkeborde

Loungestol i egetræ med polstring i Dunes læder

Komfortabel stol i dansk design med fløjlsblødt læder i fineste kvalitet

Bare sæt dig ned. Mærk komforten. Lad dine hænder glide over det bløde læder og det glatte egetræ. Læn dig tilbage. Nyd et stille øjeblik i en hektisk hverdag. SACKit Nordic Loungestolen er indbegrebet af komfort, kvalitetsmaterialer, smukke detaljer og ikke mindst lækkert dansk design.

De bedste kvalitetsmaterialer og omhyggeligt håndværk

Når du får SACKit Nordic loungestolen i hænderne, mærker du tydeligt det grundige håndværk. Selvom træet er forarbejdet på maskiner, har hvert enkelt møbel været i hænderne på en møbelsnedker, hvor det er blevet efterbearbejdet i hånden. Det lyse egetræ er behandlet med en mat lak, som lader træets fine struktur og lyse farve træde frem. Behandlingen gør stellet meget modstandsdygtigt over for pletter og snavs.

Stolen bliver polstret i Danmark i hænderne på landets dygtigste håndværkere for at sikre et sublimt resultat. På den fuldpolstrede model er der læder på hele sædet, så du virkelig kan nyde det smukke naturmateriale. Stolen findes også i en model med synlig ryg i træ og de karakteristiske SACKit krydssting.

En stol i Dunes læder vil ændre udtryk med årene. Dunes læder vil med tiden få en naturlig patina. Præcis ligesom vi selv gør. Dunes har en fløjlsblød overflade, som giver et helt utroligt eksklusivt udtryk til din indretning. Vælg mellem de to farver ”Cognac” eller ”Anthrazite”.

Dansk design

Du behøver ikke at lede længere. SACKit Nordic lounge chair er stolen for dig, som vil nyde ultimativ hverdagsluksus. Oplevelsen starter allerede, når du første gang lader dine øjne gå på opdagelse i stolens mange detaljer. Du vil med det samme mærke, hvordan der er kredset for både design og håndværk.
SACKit Nordic serien indgår som en naturlig del af SACKit sortimentet med sit rolige formsprog og de nøje udvalgte kvalitetsmaterialer. Den anerkendte Aalborgensiske designduo Steffensen & Würtz står bag designet, som er inspireret af vores eksisterende lounge- og lydprodukter.

Steffensen & Würtz om designet:

”Vores udgangspunkt har været at skabe en møbelserie til SACKit, som har en klar reference til de eksisterende produkter. Serien har et enkelt og elegant udtryk med både kant og dynamik. Møblerne er rolige og behagelige for øjet. Detaljegraden i designet har været meget vigtig for os. Jo tættere på møblet du er, jo flere detaljer får du øje på. Så der er god mulighed for at gå på opdagelse.”

Lad SACKit Nordic loungestolen tilføre et let, nordisk udtryk til din indretning.

Designet i Danmark

SACKit Nordic Lounge chair skriver sig direkte ind i den danske designtradition. Med et elegante formsprog, rene linjer og gennemførte detaljer har den en stil, der passer perfekt ind i den moderne indretning.

Kombinérbar

Med SACKit Nordic Lounge chair får du næsten uendelige kombinationsmuligheder. Stellet fås i massivt egetræ eller sortbejdset bøg, og betrækket kan vælges i utallige farver stof eller læder. Kombinér materialerne, så de matcher din stil!

Komfortabel

SACKit Nordic Lounge chair er skabt med øje for godt design. Med stort fokus på et lækkert og elegant udseende og optimal siddekomfort er loungestolen ikke kun skøn at se på, men også skøn at sidde i. Sæt dig godt til rette og mærk glæden ved et kvalitetsmøbel, der kan opleves med alle sanser.

Tidsløs

SACKit Nordic Lounge chair er den perfekte stol til dig, der ønsker et designmøbel, som holder i årevis uden at gå af mode. Med slidstærkt stof fra Kvadrat, kvalitetslæder fra danske Sørensen Læder og massivt træ får du en tidsløs kombination af eksklusivt dansk design og højeste kvalitet.

Produkt specifikationer

  • Produktmål: Højde: 86,5cm x brede: 62cm x dybde: 77cm x siddehøjde: 39cm
  • Stel: Fremstillet i massivt egetræ behandlet med mat lak
  • Polstring: Dunes ægte læder fra danske Sørensen Læder (Svanemærket)
  • Vægt: ca. 10 kg
  • Bemærk: Da loungestolen er fremstillet i et naturmateriale, vil hver enkelt stel være unikt. De vil naturligt variere i farve og træstruktur. Der kan forekomme knaster som en naturlig del af træet
  • Bemærk: Stolene i læder har naturligt farveforskelle og naturmærker, da de er fremstillet i ægte læder – det er med til at gøre hver enkelt stol helt unik
8591001
10000 Varer

No customer reviews for the moment.